22.-26. maj 2019   l   Start/Resultatlister

Køb billetter

 

Netop som timelange regnbyger blev afløst af sol og varme, red den første rytter på banen i dagens første springklasse – Aurora by Mountain Horse Junior Qualifier 1.30 m. 

Det var de unge juniorer, der fik æren af at indvie den fantastiske springbane, og Sarah Svendgaard og Raiborne de Pranzac e. Airborne Montecillo vandt klassen med 0 fejl i tiden 70.42 sek.  

Emilie Weilsby og Cliff Young e. Con Air var knap 3 sekunder langsommere, og sluttede med 0 fejl i tiden 74.10.

På tredjepladsen sluttede Anna Weilby og Chigago TM e. Contendor med 0 fejl og i tiden 75.89.

Anden kvalifikation bliver redet fredag, og lørdag er der finale.

Husk at stævnet lørdagens og søndagens klasser bliver livestreamet, hvis du ikke selv har mulighed for at se med fra tilskuerrækkerne.

 


Champagnebrus og Københavnerstang. Det leder måske tankerne hen på sol, sommer og pinde-is, men rent faktisk er der tale om gin. Fredag kl. 17 åbner dørene til Ginfestival, og som noget helt særligt kan du ikke alene smage 85 forskellige gin, du får også kyndig vejledning i, hvilke typer af tonic du skal vælge.

”Vi har både gin til nørderne, som i forvejen har stort kendskab til gin, men også til alle dem, der har lyst til at lære en helt ny verden at kende. Til dem kan jeg godt love, at både champagnebrus og københavnerstang smager sødt og godt og dermed er et godt sted at starte”, fortæller Simon Frimann fra 1975bysimon.com, som står bag festivallen.

Du finder Ginfestivallen i et stort telt med fantastisk udsigt over stævnepladsen, og der bliver ikke færre end seks loungebarer bemandet af nogle af Danmarks største ginentusiaster.

Billetterne koster 250 kr., men tøv ikke for længe, der er rift om dem.

Læs mere om festivallen her:

https://aalborg.equitour.dk/da/events/ginfestival


 

Syv af de 10 øverst rangerede springryttere fra Dansk Ride Forbunds eliterangliste melder til start ved Equitour Aalborg.

Maria Hjort Frederiksen og Dublé topper listen med 1220 point, efterfulgt af Emil Hallundbæk og Chalisco, som har 1180 point. 

Begge ryttere er på startlisterne i weekendens springklasser, og det samme er listens Tina Lund, Konstantin Deeken Kühnemann, Alexander Godsk, Andreas Schou og Martin Mose Knudsen.

Listen bygger på resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6 – det vil sige S1* 145 cm klasser eller højere, og der er udelukkende tale om danske ekvipager på registrerede heste.  

Du kan se listen her:

https://www.rideforbund.dk/~/media/rideforbund/Ridesport/Discipliner/Springning/Eliterangliste%20Spring%202019%20%20perioden%2001012019%20%2001052019.ashx

 


Der er lagt i støbeskeen til dressur i absolut topklasse, når rytterne og deres heste i løbet af ugen begynder at ankomme til den lille nordjyske by Vodskov. Charlotte Jorst har taget den lange tur fra USA med Kastel’s Nintendo, som måske kan genkende de smukke omgivelser. Han var nemlig ejet af Helgstrand Dressage, før han flyttede ind hos Charlotte Jorst.

Du kan også glæde dig til at se den spanske rytter Severo Jurado Lopez og den 9-årige DV-hoppe Fiontini, der jo som bekendt hører hjemme hos Helgstrand Dressage, og som vi forhåbentlig får at se ved OL i 2020.

Et af weekendens store højdepunkter er den internationale dressurturnering, Nations Cup, som skal afvikles både for pony, junior, Youngrider, U25 og seniorer – og her kan du opleve det absolut stærkeste hold: Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio, Cathrine Dufour og Bohemian, Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ og Carina Casøe og May-Day Grøftebjerg.

Fire hold dyster i Nations Cup for seniorer udover det danske: Finland, Sverige, Tyskland og England.

Du kan se hele deltagerlisten her:

https://online.equipe.com/da/competitions/30745

 


Det er et stærkt felt, der har meldt sin ankomst på springbanerne. Du kan bl.a. opleve regerende danmarksmester Linnea Ericsson-Carey, som rejser over sundet fra Sverige med sin DM-hoppe Contenance, og en af landets mest vindende ryttere Tina Lund, som til daglig bor i Dubai med sin familie.

Emil Hallundbæk, som i denne weekend red sig til en individuel 6. plads i Madrid i den prestigefyldte turnering Longines Global Champions League, har også fundet plads i kalenderen og tager turen nordpå for at forsvare de rød/hvide farver lørdag eftermiddag. Sammen med Martin Dinesen Neergaard, Lars Pedersen og Torben Frandsen udgør han holdet, der skal kæmpe om sejren i Nations Cup kvalifikationen.

Derudover kan du møde nogle af verdens førende ryttere – Rolf-Göran Bengtsson fra Sverige og norske Geir Gulliksen og hans to børn Victoria og Johan-Sebastian Gulliksen, som begge i en ung alder er i fuld gang med en imponerende international karriere.

Se hele listen over tilmeldte springryttere her:

https://online.equipe.com/da/competitions/30745

 


Kom og vær med til en fest i særklasse, med fællespisning og underholdning i bedste nordjyske stil, når The POWLS laver fest, fis og ballede!

Fredag den 24. maj inviterer vi til festlig fællesspisning, hvor restaurant Musikkens Spisehus i Aalborg serverer Grillkylling ad libitum! Spis alt hvad du kan af de sprøde nordjyske kyllinger på spyd med nye kartofler, salat og flûtes – og vi garanterer, at stemningen bliver mindst en tand bedre, når THE POWLS går på scenen.

THE POWLS er en hyldest til det uperfekte, det vanvittige og det skæve, som sniger sig ind under huden på enhver og fyrer op til en farverig fest. De er ægte bonderøve, men det skal man ikke tage fejl af, for med scenegøgl, gennemførte rekvisitter og et look, der indbyder til genkendelighed, indtager de scenen og giver en oplevelse for livet.

Det hele starter fredag den 24. maj kl 19.00, og den samlede pris for fællespisning, fest og underholdning er 200 kr. pr. person.

KØB DIN BILLET HER

 

 


Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk

Tilmelding til nyhedsbrev

* skal udfyldes

Få det fulde overblik over, hvad der sker til Equitour Aalborg

aalborg brochure

Klik her!